Trafikintensitet og hastigheder på Ørnevænget

Som det nok er alle bekendt, oplever beboere, at der en en stor øgning i trafikmængden på Ørnevænget både af biler, cykler, gående og af ryttere. Samtidig opleves det, at der køres for stærkt med stor risiko for ulykker.

Grundejerforeningens trafikgruppe har gennem langt tid arbejdet for, at der findes løsninger på disse problemer.

Efter længere tids dialog med kommunen blev der arrangeret et møde hvor kommunen deltog, og hvor de ved selvsyn kunne se på forholdene.

Mødet blev afholdt 2.februar 2026 og der er foreløbig sket følgende:

* Kommunen har bestilt en trafiktælling som vil blive afviklet i perioden
juni, juli eller august 2026. Når resultatet af trafiktælling foreligger
vil kommunen tage stilling til hvilke tiltag til begrænsning af hastighed
og trafikmængde, der kan komme på tale.

* Trafik- og Vejdriftsafdelingen er blevet orienteret om, at asfalten flere
steder er nedbrudt på kommunens side af vejen.

* Trafik- og Vejdriftsafdelingen er blevet orienteret om de falmede
40 km/t- skilte på Ørnevænget

* Grundejerforeningen skal løbende arbejde for, at relevante grundejere
sikrer, at oversigtsarealer i henhold til byplanvedtægten ikke er
beplantet med hæk eller beplantning, der hindrer oversigt.
Se Oversigtsforhold her på hjemmesiden.

Grundejerforeningen håber på at der snart kan findes nogle løsninger på problemerne og vender tilbage når der er nyt.

Mvh
Birgit
Bestyrelsen