Bro – info fra formanden

Jeg kan – via min postkasse – konstatere, at vores afgåede kasserer og oldermand i forening nu agerer informationsudbringer for formanden. Det er vist ikke helt “efter forretningsordenen”, det er nok snarere uden for almindelig ordentlighed og unødvendig ild til bålet, men nuvel, vi skal jo, som de siger, “se fremad”. Det kan godt være, at der ligger spændende “ting” i postkassen, men hold nu også godt øje med nyhederne på hjemmesiden i de kommende dage.

Nyt om den nye badebro !

Opsættelsen af den nye badebro er udsat til uge 18. Det skyldes, at et par af de personer, der skulle opsætte broen, har været involveret i en trafikulykke (ikke alvorligt). Mere herom og om opsætningsdagene i næste nyhedsbrev, der kommer senere i marts.

Nej tak til haveaffald på stranden

En enig bestyrelse har besluttet, at der fra i år ikke må afleveres haveaffald på bålpladsen. Der har i flere år været problemer med, at folk ikke overholder vore anvisninger (kører uden om bommen, aflevere græs, havemøbler m.v.), så i år er det slut med den mulighed.

TAK FOR JERES FORSTÅELSE ?

Klub Mariendal

Tovholder Åse Pedersen meddeler, at hjerteredderkurset onsdag den 1. april er aflyst. Tilmeldte får direkte besked. Indtil videre forventes kurset tirsdag den 12. maj afholdt. Udviklingen følges, og der vil blive givet besked dels på hjemmesiden dels til de tilmeldte om kurset afholdes eller ej.