Sankthansaften i Mariendal er aflyst

Østjyllands Brandvæsen fastholder forbud mod afbrænding af sankthansbål, og derfor må vi desværre aflyse vores sankthansaften. Vi håber, alle må få en hyggelig aften.

Den 11. august har Klub Mariendal jo planlagt vores årlige sommerfest, så hvis vejret er med os, vil vi overveje at ansøge Østjyllands Brandvæsen om at kunne afbrænde bålet den aften.

Haveaffald på bålpladsen 2018

Bestyrelsen har besluttet, at adgangen til bålpladsen for haveaffald åbnes den 1. maj og lukkes den 10. juni, dvs. godt en uge inden Sankt Hansaften, hvilket giver mulighed for, at affaldet kan tørre.

VIGTIGT: Der må KUN lægget affald, der er let brændbart – altså IKKE græs og store kævler. Begge dele blev smidt på bålet sidste år, og det er forbundet med store omkostninger for foreningen at rydde op efter et sådant bål.

Glædelig jul og godt nytår

Bestyrelsen ønsker alle sine medlemmer og deres familier en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.

Samtidig siger vi tak for det år, der er ved at gå på hæld, tak for forslag, input og konstruktiv kritik, tak for hjælp og opbakning i forbindelse med foreningens opgaver og aktiviteter.

Vi ser frem til et nyt år med godt samarbejde og godt sammenhold.

I midten af januar vil formanden udsende sit første nyhedsbrev i det nye år med opdateringer på foreningens arbejder, herunder planer og aktiviteter.